Islandske Sólstafir blev dannet tilbage i 1995 og er nu klar med deres fjerde fuldlængde i form af dobbeltalbummet ”Svartir Sandar”. Bandet har på det nye album afskåret enhver musikalsk forbindelse til deres (black) metal-rødder, og spiller i stedet original og episk post-rock, hvor alt fra doom til psykedelisk rock’n’roll og pop blandes med succes. Det er der kommet en masse fede numre ud af, men desværre formår Sólstafir ikke helt at holde deres topniveau fra start til slut på dette udspil.

Sólstafirs numre kan bedst beskrives som stemningsfulde lydlandskaber, der bygges langsomt op, og eksploderer i intensitet gang på gang. Et godt eksempel er det over elleve minutter lange åbningsnummer ”Ljós Í Stormi”, der de to første minutter er centreret omkring atmosfærisk guitar, hvorefter resten af bandet brager igennem med tæskende rytmer og rå vokal. Der er smerte og melankoli i Tryggvasons rene vokal, men også masser af styrke og power, når der bliver skreget igennem. Denne vekslen skaber en fed dynamik, der gør det muligt for bandet at besøge mange forskellige udtryk på deres musikalske ekspeditioner. Guitarlyden er svøbt i en rocket distortion tilsat masser af reverb og andre effekter. Resultatet er et svulstigt og støjende udtryk, som fungerer fortrinligt sammen med den benhårde rytmegruppe, der pumper masser af energi ind i musikken.

Det er langt fra alle bands, der er sluppet lige godt fra at prøve kræfter med dobbeltalbummet som format, men med ”Svartir Sandar” skaber Sólstafir faktisk et sammenhængende værk. På den første skive rocker specielt den massive åbner ”Liós Í Stormi”, den nedtonede dystersmukke ”Kukl”, og den hårdt rockende og catchy ”Æra”, der understøttes af drømmende keyboardflader. Blandt de bedste numre på den anden skive er titelnummeret ”Svartir Sandar”, der holder hårdt fra start til slut og kulminerer efter seks minutter med et stort korarrangement. Derudover kan den Led Zeppelinske afslutter ”Djákninn” kraftigt anbefales.

Der er ikke decideret dårlige numre på ”Svartir Sandar”, men der er desværre et par steder (specielt på anden plade), hvor Sólstafir mister pusten lidt. De to plader indeholder knap 80 minutters musik, og havde Sólstafir blot udgivet én lang plade med de bedste numre, havde de helt sikkert sneget sig op på fem C’er. Man kan dog ikke komme uden om, at ”Svartir Sandar” er et lækkert og originalt udspil, der passer perfekt til en mørk og lang vinter. Så smut ud i kulden og køb pladen... CCCCc -houmand

Kom med kommentar i vores FORUM