spawn of possession – incurso  clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 2012 Teknisk death metal Relapse Sedenberg
 

Den tekniske dødsmetal har gået sin sejrsgang blandt metalfans de sidste par håndfulde år. Hurtighed, præcision og brutalitet er gået direkte ind i mange sorte hjerter verden over, og alt over slam, brutal death metal, symfonisk- ligeså til endda old school death metal bands har taget skæve start-stop rytmer, drum fills én masse, sweeps og hvad der ellers hører sig til i teknikernes arsenal. Teknisk dødsmetal som genre er nærmest eksploderet, og det betyder da også, at der er kravlet rigtig mange lortebands frem rundt omkring, fordi mange tror, det kun handler om at få presset så mange riffs ind i en sang som muligt eller skrive den vildeste solo. Men det er ikke nok bare at være god til at onanere med sit instrument, for et godt band skal også kunne skrive fede numre.

Enter Spawn of Possession. Svenskerne – eller, nu er de tre svenskere, en nordmand og en tysker – har været blandt teknikernes ypperste udøvere med to meget ansete udgivelser bag sig og (næsten) sin helt egen stil. Det er nu seks år siden, at de smed den lidt tandløse ”Noctambulent” (der musikalsk bestemt er en overfed skive, der desværre mangler tyngde og schwung i lyden) på gaden, og efter nogle voldsomme udskiftninger i rækkerne (tidligere Psycroptic-frontmand og vokalbæst extraordinaire Matthew Chalk var en overgang tilknyttet! Det havde været fedt at se, hvor dén konstellation kunne være endt) har bandet nu smidt ”Incurso” på gaden. Og hold da kæft, det var værd at vente på. ”Incurso” er en storm, hvor alle hæmninger er smidt over bord, for Spawn of Possession er i sit mest eksperimenterende hjørne med endnu-mere-hjernesmeltende soli, symfoniske tendenser hist og ultradissonans pist. Kig på de sidste minutter af ”The Evangelist” eller den gale albumlukker ”The Apparition”, der er en af de allerfedeste numre på ”Incurso”.

Men selv med plads til leg end normalen i Spawn of Possessions ultra-tighte univers, er hjertet i Spawn of Possession alligevel sit gamle, grumme jeg. Selv med kun to originale medlemmer tilbage – Dennis Röndum på vokal (tidligere vokal og trommer) og Jonas Bryssling på rytmeøksen – er det her uigenkaldeligt Spawn: Fuldstændig kaotisk death metal med både brutalitet og en snert af melodi. Jonas Bryssling har altid været bandets primære sangskriver, og for satan hvor det kører for ham. Lyt til kongenumre som ”Bodiless Sleeper”, med både overjordisk intro, ubønhørligt amokløb og ultradissonant break plus solo eller den brutale ”Servitude of Souls”, der nok skal rykke i nakken, eller den næsten 10 minutter lange styrkeopvisning ”The Evangelist”. Udover de to kernemedlemmer Röndum og Bryssling, har Spawn of Possession fået den navnkyndige tysker Christian Münzner til at skrive og spille soli – fans af genren vil selvfølgelig kende ham fra Obscura, der nok er blandt de mest populære death metal bands nu, og han har også slået sine folder i ultratunge Defeated Sanitys unge dage og været med på Necrophagists legendariske ”Epitaph”. Han spiller med musklerne her på ”Incurso”, hør blot den melodiske solo i ”No Light Spared”, de sidste vilde soli i maratinnummeret ”The Evangelist”, mandens sindssyge lead i ”Spiritual Deception” eller i den førnævnte dissonans-vindblæste solo i ”Bodiless Sleeper”. På bassen sidder den allestedsværende nordmand Erlend Caspersen tungt, kendt fra et hav af gæsteoptrædener samt sit arbejde i Deeds of Flesh og især Blood Red Throne. Et band med så ukonventionel sangskrivning som Spawn of Possession må være som en legeplads for mandens imponerende fingerarbejde, for her er både plads og tyngde til at slå sig ud på.

”Incurso” har slået mig rimelig meget omkuld – ligesom Spawn of Possession i øvrigt gjorde, første gang jeg gav dem en lytter – og det er nok bandets stærkeste udspil til dato. Deres gamle, strammere udtryk med spastiske pinch harmonics alle steder – bare rolig, der er stadig masser af dem – er ikke unikt mere, men ”Incurso” er en plade fra et band, der ikke er bange for at træde nye veje. Den er selvfølgelig ikke uden fejl – lidt variation på vokalfronten og lidt mere fremtrædende trommer i lydbilledet havde givet mig endnu større smilehuller – men Spawn of Possession har endnu engang bevist, at de er blandt den allerypperste elite i den tekniske dødsmetal. -bang






















Kom med kommentar i vores FORUM