strychnos - undead unsouls unbound clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 2011 Death metal FDA Rekotz Hasseriis
 

Spørg mig ikke lige hvorfor, men af en eller anden grund troede jeg at danske Strychnos gjorde sig i højhastigheds black metal á la Dark Funeral eller Marduk, så da jeg for nyligt for første gang oplevede Strychnos live til Royal Metal Fest i Århus, blev jeg ret (positivt) overrasket. Udover gutternes blodige visuelle fremtræden, der gav mindelser om Dismember i deres velmagtsdag, pløjede Strychnos sig nemlig igennem en ond omgang arkaisk death metal, der imod forventning i langt højere grad var baseret på massiv tyngde og onde stemninger end på konstant at fræse unuanceret derudaf med 300 km/t.

Efterfølgende fik jeg heldigvis hurtigt nallerne i bandets nye ”Undead Unsouls Unbound” EP, der hurtigt beviser at Strychnos også i studiet mestrer disciplinen at spille tungt, catchy og endda til tider ret melodisk, uden at det på nogen måde går ud over brutaliteten og den ondskabsfulde stemning i musikken; et faktum der i ikke ubetydelig grad skyldes guitarist Jeppe Hasseriis’ dejligt beskidte og organiske produktion og så ikke mindst forsanger Martin Leths infernalske growls.

Selv betegner Strychnos deres musik som ’sadistic hate metal’, og hvis der dermed menes ond, stemningsfuld dødsmetal af den gamle skole, så fint nok med mig. I hvert fald er den indledende ’hyldest’ til selveste Elizabeth Bathory på ”B.A.T.H.O.R.I.” al rigelig sadistisk og hadefuld nok til at retfærdiggøre betegnelsen, mens EP’ens højdepunkt, den monsterseje ”Beastial Desires”, på passende vis indledes med en sample fra Peter Lorres på én og samme tid sleske, desperate og torturerede monolog fra Fritz Langs udødelige klassiker ”M – Ein Stadt sucht einen Mörder” fra 1931. Selve nummeret indeholder noget af det mest catchy og memorable dødsmetal, denne signatur mindes at have hørt i år; en komposition hvor intro, tekst og den nederdrægtigt vanedannende musik går op i en højere, grusom treenighed.

Selvom de efterfølgende ”Black Banners”, titelnummeret og ”Strychgnostic Madness” måske ikke helt rammer det samme sublime niveau som ”Beastial Desires”, er der bestemt tale om noget af det bedste i genren fra et dansk band siden Exmortems (R.I.P.) grumme ”Funeral Phantoms” udgivelse fra 2008. Normalt vægrer jeg mig pr. definition for at tildele de helt store karakterer til en 5 numres mini-udgivelse med en spilletid på godt et kvarter, men i tilfældet ”Undead Unsouls Unbound” bliver jeg nød til at overgive mig. Kan Strychnos på et tidspunkt få skrabet en 8-10 kompositioner af samme kvalitet som eksempelvis ”Beastial Desires” sammen til et full-length album, er der potentielt noget stort i vente for dansk undergrunds death metal. -byrial

PS: Denne anmeldelse baserer sig på CD-versionen af ”Undead Unsouls Unbound”, der udkommer på det tyske pladeselskab FDA Rekotz, men for de fanatiske samlere findes ”Undead Unsouls Unbound” efter sigende også i en MC udgave (limiteret til 250 eksemplarer) udgivet af de dedicerede folk i Deadbangers Productions; tjek det ud!













Kom med kommentar i vores FORUM