Britiske thrashers Sylosis debuterede på Nuclear Blast i 2008 med albummet “Conclusion of an Age”, som efter sigende dengang blev genstand for en hel del hype i specielt de britiske medier, der ofte har en kedelig tendens til at ’oversælge’ nye britiske bands kvaliteter. Med forventningens pres hængende over hovedet har Sylosis da også brugt små 3 år på det nye og notorisk svære 2. album “Edge of the Earth”; et album der til alt held viser at den britiske musikpresse måske alligevel i tilfældet Sylosis har haft noget at have deres nationalnepotistiske lovprisninger i...

Det første man bemærker sig er at alle mand i Sylosis spiller eminent godt på deres respektive instrumenter, selvom forsanger og guitarist Josh Middleton trods alt tager det meste af rampelyset med sine riffs, der på ferm vis kombinerer både old school og moderne thrash metal tendenser. Endnu mere respektindgydende er dog mandens leads, der på én og samme tid er både teknisk imponerende og melodisk attraktive; en kombination som han giver utallige vellykkede eksempler på spredt over albummet. På det vokale område er Middleton noget mere konventionel med sin halvvejs growlende, halvvejs råbende stemme, der til tider krydres med lidt skønsang; heldigvis overdrives indslagene med skønsang ikke og er i øvrigt strategisk velplacerede, således at de værste associationer i retning af generisk metalcore undgås.

Udover den til stilen passende moderne produktion er et andet positivt element i Sylosis’ version af moderne thrash den episke og let progressive opbygning, som en hel del af numrene står model til, og som er med til at holde tingene interessante og varierede. (Trommeslager Rob Callard er i den forbindelse godt til at krydre de traditionelle thrash takter med små rytmiske detaljer og accentueringer.) Mere straight out thrashy stuff i traditionel forstand er der dog også en lille håndfuld vellykkede eksempler på.

Desværre har ”Edge of the Earth” ét uheldigt kendetegn, som i nogen grad kompromitterer albummets overordnede effektivitet; det er alt, ALT for langt. Undertegnede er af den faste overbevisning at det er de allerfærreste thrash metal udgivelser, der vinder noget som helst ved at være over ca. 40-50 minutter lange, og med 14 numre og en spilletid på i omegnen af 5 kvarter har Sylosis, deres mange indlysende kvaliteter til trods, tydeligvis stadig til gode at mestre begrænsningens kunst. Selv med de semi-progressive strukturer og det høje spilletekniske niveau kan ”Edge of the Earth” ikke sige sig fri for at begynde at trætte i hvert fald denne anmelders ører, når den første lille times spilletid rundes, og så er der stadig et kvarters musik tilbage!

Jeg vælger dog at tro at Sylosis på det næste album vil formå at skære en smule mere ind til benet og præsentere bandets indlysende spidskompetencer på lidt mere kondenseret og dermed slagkraftig vis, for potentialet er tårnhøjt hos Sylosis, der med ”Edge of the Earth” allerede balancerer snublende tæt på grænsen til storhed. Næste gang er den der, tror jeg... CCCC½ -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM