Engang i starten af 1995 købte jeg den på det tidspunkt helt nye udgave af det legendariske og nu desværre ikke længere udgivne metalblad Metalized, der indeholdt en CD med forskellige numre med Century Media bands. Blandt numre med allerede kendte grupper som bl.a. Stuck Mojo, Only Living Witness, Nevermore, Samael, Tiamat, Moonspell, Iced Earth, Grave og Unleashed var det dog en for mig dengang helt ukendt hollandsk gruppe ved navn The Gathering, der med kompositionen ”Eléanor” helt tog pusten fra mig. På mystisk vis blev jeg nærmest draget imod bandets tunge og atmosfæremættede lydbillede, der skilte sig markant ud fra hvad der ellers skete på metalscenen på dét tidspunkt, især pga. den silkebløde og storslåede vokal fra The Gatherings dengang nye forsanger, vidunderlige Anneke van Giersbergen.

Der skulle gå godt et ½ år endnu før albummet ”Mandylion”, bandets første udgivelse på Century Media, endelig så dagens lys i starten af efteråret 1995, og selvom forventningerne på baggrund af ”Eléanor” unægtelig var tårnhøje, indfriede ”Mandylion” dem alle til fulde! Selvom ”Eléanor” gik igen på ”Mandylion”, var resten af indslagene på albummet af mindst samme gåsehudsfremkaldende sublime niveau, og især den indledende ”Strange Machines” er en af undertegnedes absolutte favoritnumre nogensinde! Også den sørgmodige og melankolske ”Leaves” og den mere upbeat og bombastiske ”Fear The Sea” rammer perfekt den stemning, som kun The Gathering helt formår at fremmane. 

The Gatherings “Mandylion” er ikke et rigtigt gotisk rock album, ej heller en regulær doom metal udgivelse, men The Gathering har bestemt fundet inspiration i begge genrer, foruden en vis afsmitning fra Pink Floyd og måske især fra geniale Dead Can Dance, bare i en noget mere metallisk kontekst. Det instrumentale titelnummer er da næsten også ren Dead Can Dance med brugen af etnisk percussion, fløjte, flydende keyboards og højstemt croon fra Anneke. Også den i omegnen af 10 minutter lange “Sand And Mercury” lyder lidt i retningen af en tung doomy udgave af Dead Can Dance eller beslægtede bands som eksempelvis Cocteau Twins eller All About Eve. 

Denne nye genudgivelse indeholder en ekstra CD med bonusmateriale i form af forskellige tidlige demo-udgaver af udvalgte numre fra ”Mandylion”, som alle udmærker sig ved af være en smule mindre polerede og mere rå end de endelige udgaver, men som dog alligevel viser et band på vej imod noget stort. Der er også blevet plads til et hidtil uudgivet instrumentalnummer kaldet ”Solar Glider”, der pga. sit noget mere uptempo og rockede udtryk ikke rigtig passede ind på ”Mandylion”, samt en tidlig og noget syntetisk lydende version af ”Third Chance”, der jo dukkede op i en for The Gathering mere typisk udgave på det efterfølgende ”Nighttime Birds” album. 

Sammen med The 3rd And The Mortals ”Tears Laid in Earth”, Tiamats ”Wildhoney” og In The Woods’ ”Omnio” er ”Mandylion” i mine ører et af de mest harmoniske og smukke albums metalgenren har fostret, og selvom nogle sikkert vil indvende at “Mandylion” er lidt for poleret og stillestående til tider, vil dette første The Gathering album med Anneke van Giersbergen som forsanger altid have en speciel plads i undertegnedes univers. Rent musikalsk er både ”How to Measure a Planet?” og ”Souvenirs” måske mere afvekslende og udfordrende The Gathering udgivelser, men hvad angår ren åndeløs skønhed er ”Mandylion” stadig efter min mening i en klasse for sig selv. Årets album 1995 var for mit vedkommende ”Mandylion”, og udgivelsen holder stadig hele vejen her 10 år senere, så skulle man af en eller anden grund ikke tidligere stiftet bekendtskab med The Gatherings fortryllende musikalske univers, er denne vellykkede 2CD genudsendelse det perfekte sted at starte. Mesterværk! –byrial 

Byrial har i forbindelse med vores ClassiC format udarbejdet sine egne toplister fra 1980 og frem. Læs HER og bliv klogere på metalhistorien.

Kom med kommentar i vores FORUM