Nu kan det godt være at mange
ikke lige genkender navnet The Kandidate ved første øjekast, men ta' for
guds skyld ikke fejl, da selve kernen i bandet består af særdeles
erfarne ressourcer. Guitaristen Allan Tvedebrink og bassisten KB har
tidligere slået deres folder i gode gamle Withering Surface, mens manden
ved mikrofonen er ingen ringere end ex-Hatesphere forsangeren Jacob
Bredahl, som selvfølgeligt også har stået for produktionen. Dog skal det
nævntes at JB først indenfor det sidste år er indtrådt som bandmedlem og
generelt har bandet haft en noget omtumlet tilværelse siden dannelsen i
2005, hvilket navneskiftet fra The Downward Candidate til The Kandidate
også er en markering af.
Grundlæggende leverer The Kandidate thrash tilsat en tung dosis svensk
death metal groove a la Entombed eller Dismember. Dertil kommer at
bandet trækker crossover tråde til både punk og hardcore elementer.
Albummet er en kort eksplosiv oplevelse, som i allerhøjeste grad viser
de stærke kompetencer line-uppen besidder indenfor disciplinerne
sangskrivning og komposition. Et af albummet styrker er uden tvivl den
balance The Kandidate har fundet mellem variation og præcision i forhold
til udtrykket, der findes kort sagt ingen svage øjeblikke på "Until We
Are Outnumbered", hvilket må siges at være lidt af en bedrift set og
hørt i forhold til hvad man ellers bliver budt som anmelder i denne
niche.
"Until We Are Outnumbered" åbnes frækt af den vuggende "Strength Through
Diversity" som tydeligt markere det faktum at thrash bare er bedre i en
kloning med andre genre, jeg kan ikke lade være med at tænke Hatebreed
ved åbningen af dette nummer. Ligeså fedt fortsættes der med "Give Up
All Hope" som med sit killer-groove har fortjent den status som første
videocut, bandet har udvalgt nummeret til. "Distress And Decay" er godt
2 minutters punket thrash-udladning med nok simple, men ganske effektive
virkemidler. Min personlige favorit på albummet bliver nok "Live A Lie"
hvor tilnærmelserne til hardcore og ikke mindst JBs vokalpræstation
sætter enhver form for kritik til vægs, fuck det er blæret.
Begræsningerne for "Until We Are Outnumbered" ligger hovedsagligt i at
det meste er hørt før i anden sammenhæng, et nummer som "Enemy" er i
hvert fald mere end blot almindeligt Slayer tilbedelse. Især kvaliteten
i sangskrivningen løfter alligevel dette debut album op til en yderst
slagkraftig sag, som uden tvivl vil sikre The Kandidate et stærkt brand
på den hjemlige scene i første omgang. Når man bliver nød til at lave
reference til Machine Head og The Haunteds store albums fra 90'erne, som
jeg gør nu, ved man sgu at potentialet og talentet er på et rigtigt højt
niveau. Da samtlige numre på "Until We Are Outnumbered" virker som
oplagt live materiale, bør du nok allerede nu begynder at orientere dig
på hvornår The Kandidate spiller koncert et sted i nærheden af dig, vi
ses! -and
Kom
med kommentar i vores FORUM
|