På pr materialet til The New Lows debutplade, ”Fall Empire”, bliver der blandt andet fortalt, at bandet indeholder en trommeslager, der knækker utallige sæt stikker pr show, mens resten ”forstår at lave et show”. Umiddelbart virker det komplet ligegyldigt, bortset fra at det må være dyrt for trommeslager, Lasse, at skulle købe nye stikker hele tiden. Pr materialet ødelagde næsten ”Fall Empire”, og der var pladen ikke engang hørt igennem en eneste gang. Heldigvis kan man smide materialet ud og smide The New Low på sin iPod i stedet og rende rundt i midtbyen og se vred ud, hvilket ”Fall Empire” er fantastisk til. Men nu er det vist nok med udenomssnakken.

The New Low kommer fra Odense, men gør sine rødder i New York Hardcoren, som man hører i blandt andet bands som Madball og Sick of it All, og hvis man lige tilføjer en smule Throwdown, så nærmer man sig The New Lows lydbillede. Der er tunge sektioner, hvor strenge-sektionen rigtig får lov til at drone og mudre igennem, og der er sektioner, hvor trommerne driver nummeret frem, som om der var ild i hele foretagendet. I mens får Christian, der tager sig af vokalen, lov til at skrige, skråle og growle sig igennem numrene. Den fremførte growl er af middelklasse, mens Christians maniske skrig er til topkarakter. Ubehagelig og gennemtrængende på den helt rigtige måde. Det gør også, at The New Low kan skille sig ud fra andre hardcore bands, hvilket er en vigtig faktor indenfor denne genre efterhånden. Den har det med at blive for statisk, når man hører hele albums igennem. ”Fall Empire” varer en halv time, hvilket lige er nok, måske lidt i overkanten endda.

Problemet med ”Fall Empire” er måske, at numrene tit smelter for meget sammen, så der ikke rigtig figurerer et højdepunkt på pladen. Den egner sig måske bedst til at køre i baggrunden, for det er her, at der til tider kommer et spark fra højtalerne, så man bliver løsrevet fra det, man ellers var i gang med. ”Get Down From The Cross” indeholder blandt andet et fantastisk overraskende temposkifte, der kommer ud af det blå; perfekt til at slå sig løs til i moshpittet. Hvilket leder os tilbage til pr materialet igen, der ikke helt er blevet smidt ud endnu. For denne karakteriserer The New Low, som et liveband, der har en helt speciel energi, hvilket man sagtens kan fornemme på ”Fall Empire”. Dette er musik, der skal spilles for et entusiastisk publikum. Jovist tager det sig da godt ud på et anlæg, men det bliver for statisk og til tider en smule ligegyldigt. Der er alt det, der hører sig til i god hardcore; råbekor og gangvocals; tunge riffs; en ubehageligt vred forsanger og en trommeslager, der kan skifte tempo
med snilde. Men der bliver for tit fulgt en skabelon, og når produktionen og lyden til tider godt kan blive lidt sløret, så er det svært at skelne numrene fra hinanden.

”Fall Empire” slutter af med ”Never Ending Tragedy”, der sprænger normerne for hardcore og varer hele seks minutter. Det er netop noget i denne stil, der gør at ”Fall Empire” ikke blot bliver til en forudsigelig hardcore plade. Det gør sig godt som afslutningsnummer; langsomt og opbyggende med manisk vokal, der trænger helt ind under huden. Dog hænger følelsen stadig ved om at The New Low skal opleves live, så kan man jo finde ud af om pr materialet holder, hvad det lover. Så det er hermed en opfordring; tag ud og se The New Low live og hold øjne og øre åbne, når temposkiftet i ”Get Down From The Cross” flyver ud over scenekanten for at trække tænder ud. -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM