Tyske The Ocean gjorde svært indtryk på mig med deres forrige album, ”Aeolian”, hvor bandet i den grad spillede med musklerne og vidste sig fra deres absolut mest bistre og kaotiske side. Sidenhen gik bandet dog lidt i glemmebogen og den nylige udgivelse af dobbeltalbummet ”Precambrian” var da heller ikke just velsignet med megen virak; endog på trods af, at bandets pladeselskab Metal Blade ikke ligefrem lægger skjul på deres begejstring for bandet i det medfølgende pressemateriale. Men MB har vel for travlt med at hype alskens moderne bastardgenrer med ”core”-suffix til rent faktisk at spendere deres dyre promotion-penge på et kvalitetsprodukt, når sådan et en sjælden gang bliver udsendt fra deres stald.. Måske er det tilmed derfor, at jeg kun har modtaget cd2, ”Proterozoic”, og ikke hele ”Precambrian”. Uanset hvad grunden end måtte være, så lad os fluks vende fokus tilbage på musikken.

”Precambrian” er som nævnt et ambitiøst dobbeltalbum med et overordnet koncept omkring jordens skabelse fra et geologisk/videnskabeligt synspunkt og om dette så lykkedes for dem vil jeg lade det op til eksperterne på det felt at vurdere. Til gengæld kan jeg afsløre så meget, at det meste i hvert fald lykkes for The Ocean på albummet – altså, den del af albummet som jeg har modtaget. At presse bandet ned i post-hardcore-båsen er faktisk lidt synd; bevares, bandet er da i betydelig grad beslægtet med sværvægtere som Burst, Isis og mægtige Neurosis, men faktisk må denne anmelder komme til kort, når det handler om at sætte en præcis finger på hvordan ”Proterozoic” lyder – og det er udelukkende positivt! Her finder vi læssevis af episke strygerarrangementer, saxofoner, percussion og piano, der tager inspiration fra alt lige fra klassisk musik over jazz, der abrupt afbrydes af en gigantisk mur af tung guitar, herligt afvekslende brølevokal og skønsang, kaotisk dissonans og massivt trommespil – og det bare i det første reele nummer, ”Rhyacian”, der samtidig må tage prisen som albummets bedste track og et af de bedste numre jeg har hørt i lange tider. Det er på en gang storladent og knusende aggressivt, melodisk og larmende og helt unikt. Selvom albummet lægger ud med en sværvægter af denne grad, så skuffer resten af ”Proterozoic” ikke – numre som ”Orosirian”, ”Calymmian” og denne smukke, piano- og violindrevne afslutning ”Cryogenian” er alle bjertagende eksempler på den storhed, som The Ocean her lægger for dagen. Selvom jeg bestemt kunne lide ”Aeolian”-albummet må jeg indrømme at jeg ikke anede at bandet havde evner af en sådan kaliber. Ganske som det naturfænomen bandet er opkaldt efter, er ”Proterozoic” på en gang smukt og nærmest uendeligt stort, men samtidig mørkt, nådesløst og mystisk. Det lyder voldsomt (og ret så lummer-poetisk), men det er så tæt på sandheden som man kan komme, tror jeg.

Ligesom på ”Aeolian” gør bandet i høj grad brug af gæstevokalister, her i blandt Converge’s Nate Newton, Integritys Dwid Hellion og en spoken word-sekvens udført af skuespilleren Kevin Spacey og det er med til at give albummet et mere afvekslende præg, selvom bandets egen vokalist Meta bestemt giver en perfomance der er stor hyldest værdig. Læg deril noget nær det flotteste og mest stilrene (og stilfulde!) artwork jeg til dato har set og du har en ambitiøs og højtragende pakke, der på ingen måde brister under sin egen vægt, hvilket efterhånden er et sjældent syn indenfor metalmusik. Vi er snublende tæt på topkarakteren her, men da jeg reelt set ikke har hørt hele albummet – som tidligere nævnt, så mangler mit anmeldereksemplar ”Hadean/Archean”-albummet, der eftersigende skulle være mere i tråd med det voldsomme og pågående udtryk fra ”Aeolian” – vil jeg afstå fra at give ”Precambrian” de 6 C’er som den ellers næsten fortjener. Det ærgrer mig i den grad, men sådan må det nødvendigvis være. Som nævnt, så er det en yderst besværlig affære at sætte ”Precambrian” i nogen som helst musikalsk bås, men jeg vil anbefale alle åbensindede fans af tung musik at give sig i kast med den monumentale udfordring som albummet er. Jeg har svært ved at forestille mig, at mødet med ”Precambrian” skulle kunne skabe andet end begejstring hos alle, som giver det en ærlig chance. ”For we shall bend to the cause; the open sea awaits us all!” -moesby

Kom med kommentar i vores FORUM