Selvom jeg egentlig stadig vil tillade mig at holde fast i de få indvendinger jeg havde imod The Swords overbevisende debutalbum ”Age of Winters” fra 2006, må jeg i bagklogskabens ulideligt klare lys nok indrømme at udgivelsen efterfølgende er vokset til at være en solid 5XC i stedet for de CCCC½ jeg dengang lidt vel nærigt diskede op med. Nu er de herlige texanere så på banen igen med album nr. to bærende titlen ”Gods of the Earth”; et album der umiddelbart lyder som det The Sword man husker fra debuten, men som alligevel viser et band der rent stilmæssigt har udviklet sig en del siden sidst.

Der er således bestemt stadig fragmenter af doom og stoner-metal at spore i The Swords musik på den nye udgivelse, men generelt synes tempoet sat en smule i vejret i forhold til ”Age of Winters”, så en mere traditionel heavy rock/metal genrebetegnelse nu egentlig er mere passende hvad angår ”Gods of the Earth”. The Swords baggrund i sydstaten Texas er også kommet lidt mere fokus, så udtrykket faktisk nu mere leder tankerne hen i retningen af bands som Down, nyere Corrosion of Conformity og Alabama Thunderpussy, snarere end bands som Black Sabbath, Pentagram og andre 70’er inspirerede derivater deraf.

Af samme årsag skulle jeg også lige høre ”Gods of the Earth” et par gange eller tre før ørerne havde vænnet sig til den lidt anderledes approach, men så begynder det nye materiale dæleme også at rocke og rulle til den store guldmedalje! Efter et lille forspil i form af ”The Sundering” slås den nye tone effektivt an med ”How Heavy This Axe”, der lever svinskt godt op til sin titel, mens ”Fire Lances of the Ancient Hyperzephyrians” rent tempomæssigt næsten nærmer sig regulær thrash! Højdepunktet er dog ”To Take the Black”, der efter min mening er helt oppe at ringe med sin akustiske indledning og sine beskidte southern grooves, men ”Maiden, Mother & Crone” er såmænd ikke langt bagefter med sin simple men ganske uimodståelige catchiness. Den afsluttende godt 7 minutter lange instrumentale ”The White Sea” giver anledning til at man for alvor kan koncentrere sig fuldt ud om det, der først og fremmest er The Swords egentlige force som band: the power of the almighty RIFF! Og mængden af gyldne riffs på ”Gods of the Earth” er unægtelig imponerende stor!

Bortset fra at guitarist J.D. Cronise stadig ikke er nogen stor sanger for nu at sige det mildt, er ”Gods of the Earth” blevet et album der på sin egen måde fint matcher debuten, så derfor må jeg hellere i denne omgang diske op med den karakter, som også ”Age of Winters” i sin tid rettelig fortjente. Er svedigt og råt rockende metal med underliggende doom/stoner tendenser og et southern ’twang’ noget der rykker i din verden, så er The Sword og ”Gods of the Earth” noget du bør tjekke ud snarest! –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM