this or the apocalypse - haunt what's left
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CC 2010 Melodisk metalcore Lifeforce/Target Wilbur
 

Hvis man som denne signatur interesserer sig lidt for sprog, PR og marketing, er det næsten altid forbundet med humor at læse de "salgstekster", der fra pladeselskabernes side ledsager den musik, der bliver sendt til anmeldelse hos sådan nogen som clonemetal.dk. Ofte er denne moro af mere eller mindre perfid karakter, eftersom der mellem linjerne i mange af de ofte temmelig ubehjælpsomme tekster står "ja-vi-ved-godt-denne-plade-vitterligt-ikke-er-specielt-interessant-så-vi-forsøger-uden-nævneværdigt-held-at-give-den-en-smule-medvind-ved-at-pumpe-den-op-med-tomme-superlativer-og-lignende-sprogligt-tomme-kalorier".

I tilfældet "Haunt What's Left" fra bandet This Or The Apocalypse (hereafter TOTA) er pladeselskabets følgeskrivelse ikke præget af de sædvanlige overdrivelser eller lamme forsøg på at tale et tarveligt produkt op. Det er ganske enkelt bare en ringe tekst, som ikke engang - og der rammer de fleste andre ellers bovlamme praktikanttekster normalt plet - kan gøre mig klogere på, hvilken genre TOTA bevæger sig inden for.

Og det kunne også være bedøvende ligegyldigt, hvis genren ellers var til at afkode. Det har jeg bare lidt svært ved men må af hensyn til nærværende anmeldelse hellere gøre et forsøg alligevel: Efter min mening spiller TOTA en slags melodisk metalcore, som konstant veksler mellem heavy, staccato-agtige riffs og syng-med-omkvæd i overensstemmelse med den efterhånden ganske velkendte opskrift. Kombinationen af melodi og tyngde, som et stykke henad vejen fungerer OK for TOTA, og som i øvrigt intet nævneværdigt forsøg gør på at skjule tung inspiration fra Killswitch Engages sangskabelon.

TOTA skal have nogle rosende ord med på vejen for i hvert fald i to-tre tilfælde på "Haunt What's Left" at skrue nogle gedigne metalcore-numre sammen. Jeg synes især, numrene "Lamnidae" og "Backlit" med deres velturnerede omkvæd skiller sig positivt ud fra mængden og fortjener at blive fremhævet. Ved at trække disse numre opnår man til gengæld også en tydeliggørelse af resten af pladens svagheder. Som så mange andre metalcore-bands kæmper TOTA en brav men desværre forgæves kamp for at lave de gode, ørehængende omkvæd, der koblet med de hårdere toner udmønter sig i metalcore af høj kvalitet.

Det er ikke fordi, jeg kategorisk afviser al metalcore, men jeg synes efterhånden ovennævnte melodi/brutalitet-sangskabelon er slidt langt hinsides det punkt, hvor musikken holder op med at være interessant. Der er som sagt undtagelser, men to-tre nogenlunde velfungerende numre er ikke nok til at forhindre, at "Haunt What's Left" næppe bliver meget mere end en parentes i den store metalcore-encycklopædi, den dag nogen finder på at nedfælde den. -kragh


















Kom med kommentar i vores FORUM