Undertegnede har længe anset Threshold for at være Englands bedste prog.-metal band, og til understøttelse af dette postulat har især bandets to seneste studiealbums ”Hypothetical” og ”Critical Mass” og i særdeleshed det fede dobbelte live album ”Critical Energy” været vægtige argumenter.

At Threshold spiller prog.-metal er umiddelbart evident, men mere fordi det efterhånden er blevet en vedtaget konvention at kalde netop denne slags musik for prog.-metal. Reelt er det intet progressivt i ordets egentlige betydning ved Threshold; bandet spiller såmænd bare melodisk metal på et tårnhøjt spilleteknisk niveau, men særlig cutting edge eller eksperimenterende er det sandt for dyden ikke. Til gengæld er det faktum også ret ligegyldigt, når nu Threshold er så fandens gode og dedikerede til den slags metal de nu engang har valgt at praktisere.

Som altid med Threshold er man ikke voldsomt imponeret efter de første gennemlytninger, men langsomt sniger de fede melodier og de velproportionerede kompositioner sig langsomt ind på én, og pludselig tager man sig selv i at gå og nynne med på omkvædene eller fløjte med på melodierne. Og derefter hænger man så ellers uhjælpeligt fast i bandets musikalske åleruse.

Threshold er især kendetegnet ved Karl Grooms delikate guitarspil, men også den virtuose keyboardspiller Richard West og den dynamiske trommeslager Johanne James sætter deres individuelle præg på musikken. Som prikken over i’et har Threshold sangeren Andrew ‘Mac’ McDermott, der med sin behagelige og flotte vokal passer perfekt til bandets finpudsede udtryk.

Numre som ”Mission Profile”, ”Stop Dead”, ”The Art of Reason” og “Pressure” er den rene nydelse at høre på, og kun “Flags and footprints” virker med sit AOR/ballade præg lidt svagere end resten af skæringerne på “Subsurface”, uden dog at være et direkte dårligt nummer. Rent lyrisk synes de fleste numre at kredse omkring samfundskritiske emner; f.eks. om hvorvidt det moderne menneske i virkeligheden er blevet en slave af medierne og underlagt disses redigerede virkelighed; noget som det fede og eftertænksomme cover-artwork på smart vis illustrerer rent visuelt.

Hvis man er til andre af InsideOut Musics ligesindede kunstnere som Symphony X, Spock’s Beard, Enchant og Tiles, vil Thresholds nye album med garanti være det rene guf for ørerne. I hvert fald har ”Subsurface” haft en svært vanedannende effekt på undertegnede. Threshold leverer endnu engang varen på vanlig dybt professionel vis. - byrial

Kom med kommentar i vores FORUM