Indrømmet, jeg har et horn i siden på Adam Dutkiewicz, der er primus motor i Times of Grace, og dette kommer af hans arbejde som producer på en del metalcore plader i 2010. Han gør såmænd sit arbejde, som han skal, men resultatet blev et makværk af plader, der alle mindede om hinanden. Det var ærgerligt for de involverede bands, for de havde af tidligere erfaring meget mere at byde på. Egentlig var det et smart træk fra Dutkiewicz’ side, at degradere konkurrenter til middelmådige kopier af Killswitch Engage, men man må nok hellere holde sig til saglighedens spor – Dutkiewicz er en god producer indenfor metalcore, og lad det blive ved det. Meget interessant er det så, at Times of Grace lander foran mig. Jeg havde først på grund af cover og pladetitel, ”The Hymn of a Broken Man” afskrevet det som post-hardcore uden at høre det, men da jeg gav mig til at researche fandt jeg ud af at Dutkiewicz ikke var færdig med at hjemsøge mig.

”Strength in Numbers”, der også er første single fra pladen, er det første indtryk man får af Dutkiewicz’ soloplade. Egentlig er det ikke en soloplade, for på vokal får man igen at høre Jesse Leach, der er tidligere forsanger i Killswitch Engage, og som nu spiller i The Empire Shall Fall. Jeg siger kun soloplade, fordi Dutkiewicz har udtalt sig, at han selv ville lave hele pladen, men fandt ikke sin vokal særlig god. Derfor blev Leach bragt i stalden. Han tog sig af vokalen, mens Dutkiewicz tog sig af resten – Times of Grace var født.

Det er svært ikke at føle sig helt nostalgisk når først ”The Hymn of a Broken Man” er gået i gang for alvor, for det er ikke særlig overraskende, at pladen giver klare referencer til det tidligere Killswitch Engage med Leach i front. Det er kærkomment, og det er ikke fordi Howard Jones ikke gør det godt, for han gør det fremragende, men fordi der en helt speciel aura over, at Dutkiewicz og Leach har fundet sammen igen. Når det så er sagt, at visse numre lyder som Killswitch Engage - især ”Live In Love” – så stopper lighederne også der. Det er uundgåeligt, at der vil være disse sammenlignelsespunkter, som man blandt andet finder i den måske lidt generiske, men uden tvivl velvirkende, guitarintro på sidstnævnte nummer, men Times of Grace formår alligevel på en del punkter at frarive sig fra den uundgåelighed, der ligger i blot at være et Killswitch Engage coverband.

”Where the Spirit Leads Me” er et stærkt nummer, der lige umiddelbart virker ret standard, men jo mere man giver sig til at lytte til det, åbner der sig små facetter, der utvivlsomt taler til Times of Graces fordel. Et kort brug af autotune, der normalt ville få enhver til at vrænge, hiver lige bandet i en anden retning end de tog før. Man er ikke tvivl om at Dutkiewicz og Leach er deres egne, de har smidt tøjlerne fra deres andre bands til fordel for denne plade. Dette mærkes især på de ballader, man finder på ”The Hymn of a Broken Man”, her tænkes især på ”In The Arms of Mercy”, ”The Forgottne One” og til dels ”Until the End of Days”, der gør brug af skelnen mellem det bløde og det hårde. Under alle omstændigheder er disse ballader af høj kvalitet og viser i stor grad Dutkiewicz’ værd som multiinstrumentalist. Især førstnævnte, der nok nærmere virker som en interlude end et regulært nummer, er et smukt stykke musik komplet med strygere, som giver et længe ventet pusterum. Dog kan man ikke undgå at føle det måske bliver en anelse for kliche på ”The Forgotten One”, der virker lidt for meget som det dybfølte bluesnummer, der absolut skulle med på pladen.

Dybfølt eller ej, så er det tydeligt at det har været en meget personlig plade for både Leach og Dutkiewicz, og det er om man har læst interviews med dem forinden, man hører pladen, eller ej. Det bevidner titlen måske også om, ”The Hymn of a Broken Man”, der måske i stedet skulle ændres til ’men’, for det er lige så meget Leachs plade, som det er Dutkiewicz. Med et imponerende vokalarbejde fra Leach og ligeledes imponerende instrumentering fra Dutkiewicz får de med Times of Grace stadfæstet deres i forvejen markante roller i metalcoregenren. Pladen tåler flere gennemlytninger, faktisk gør den sig bedst på den måde, for der er mere end, hvad man lige kan høre sig til ved første lytning. Nu bliver det spændende at se, nu hvor tourmusikere fra de herrers respektive bands er blevet annonceret, hvordan numrene tager sig ud live. I hvert fald er ”The Hymn of a Broken Man” en stærk plade på anlægget for fuld styrke! -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM