”Contamination” er Valkyrjas anden fuldlængde, men svenskernes tidligere materiale har jeg aldrig stiftet bekendtskab med, så en udviklingskurve er ikke mulig at opridse. På dagsordenen er velspillet black metal, hvis rene, hårde og skinnende skarpe lyd står i markant kontrast til enhver skummel eller okkult fremtoning, det udmærkede artwork ellers måtte antyde.

Foden hviler rimelig tungt på gaspedalen, dog uden at det ender i nogen opvisning af brud på fartgrænsen. Dette tilsidesættes ganske vist løbende af melodiske passager at dvæle ved, men fremgangsmåden bliver hurtigt forudsigelig. Selvom alt forekommer særdeles gennemarbejdet, er der ingen definitivt unikke særpræg, og den tørre vokal lader noget tilbage at ønske.

Uanset tempo fyger numrene forbi som lange stimer af glatte ål og undslipper opmærksomheden, mens albummet skrider frem. Både den samlede spilletid og de enkelte kompositioner har en tendens til at trække i langdrag. Når interessen ikke holdes i jerngreb, havde det været mere effektivt at korte materialet af, da udstraktheden mestendels ikke er til Valkyrjas fordel. ”Contamination” hæver sig sjældent over det skrækkeligt repetitive og kommer ikke langt fra starthullet i den lille times tid, det står på. Intet smitter for alvor af og gør værket til et unikum.

I en verden uden Funeral Mist, Deathspell Omega eller anden black metal med stærkt individualistisk udtryk til at rykke grænserne ville Valkyrja måske kunne gøre et indtryk, der var blot en anelse mere varigt. Ikke den bedste start på black metal året. Med udgivelser i horisonten fra bl.a. Ludicra, Watain, Shining samt Ondskabt føles det dog ikke videre ubærligt. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM