”Loss” udkom oprindelig i et begrænset oplag på Bindrune Recordings sidste år, men nu genudsendes briternes fuldlængde debut i remastered udgave via Candlelight. Et initiativ der ikke føles tvingende nødvendig efter, at man har spenderet noget tid i selskab med albummet. Introen er tilsyneladende af den atmosfæriske slags; talevokal der er stiv som et bræt, lyden af en rindende kilde, hviskestemmer, dæmpet slagtøj osv. Jo, vi er dybt inde i skoven, og der, hvorfra Wodensthrone har valgt at plante røven i mulden, er mest af alt begrænsninger at skue.

Et sted mellem den fælt unuancerede vokal, fejlslagen storhed der udspiler sig som en bristeklar ballon, og den ikke synderligt udtalte aggressivitet, finder man ikke mange gribende øjeblikke. Fremgangsmåden er stort set den samme numrene imellem. Når de først begynder at smelte sammen i én lang køre, er det ikke engang med hypnotiserende effekt, og så sætter kedsomheden ind. Lidt som at stå under en bruser og vente på, om der skulle pible andet end vand ud. Det sker bare ikke. ”Pillar of the Sun” hen mod slutningen af albummet er et åndehul, delvis pga. vokalens fravær og bruddet med den ineffektive struktur, der tynger resten af materialet. Man skal dog være ualmindelig folk-glad for at nyde det i fulde drag.

Det, der mere end noget andet tipper skuden og taler imod retfærdiggørelsen af at bruge krudt på ”Loss”, er keyboardets tilstedeværelse. Disponeringen er helt hen i vejret med komplet overflødig påtrængenhed, der ligger som en konstant buldrende susen og dominerer svulstigt på værst tænkelige facon. Finesse eller sparsom anvendelse havde måske reddet indtrykket en smule, men helt at fjerne det forbandede keyboard fra ligningen ville være den rene velsignelse til sammenligning. Slutresultatet er oppisket kunstighed, der distrahere på alle leder og kanter.

Endnu en fæl faktor er, at materialet runder næsten 70 minutter. Medmindre man hedder Krallice eller Watain og kan eksekvere sin musikalske vision med samme niveau af overbevisning, er det træk sjældent at påskønne, hvad nyere black metal angår. Pladen er lang som et ondt år at komme igennem, når spilletiden kontra den beskedne mængde lyspunkter sættes op mod hinanden. Ikke det store tab at vælge ”Loss” fra. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM